Brugervejledning til EQS-værktøj Tillykke med dit nye EQS-værktøj. Læs nøje nedenstående brugervejledning, inden du tager værktøjet i brug. Generelt: • EQS-værktøj er alene testet sammen med tilhørende Kyocera Unimerco værktøj. Den tiltænkte og optimale performance kan kun garanteres ved brug af EQS-værktøj sammen med tilhørende Kyocera Unimerco værktøj. • EQS-værktøj er designet til glitning af MDF-plader. • EQS-værktøj skal monteres i Tribos S eller laves med integreret krop. EQS-værktøj må aldrig monteres i Hydro- eller Tribos R-holder (pga. fare for tab af spændekraft ved varmepåvirkning). • Operatøren skal ved værktøjsskift og håndtering af EQS-værktøj være opmærksom på, at værktøjet kan være meget varmt. • Operatøren skal være opmærksom på varmepåvirkning af spindelen. Vi anbefaler, at man kun bruger CNCfræser med vandkølet spindel eller som minimum en luftkølet spindel med termosikring. Det er til enhver tid kundens/operatørens ansvar, at spindelen ikke bliver for varm. For høj varme ville kunne skade spindelens lejer. • Kunden/operatøren skal være opmærksom på varmepåvirkning af emnet. Den anbefalede maksimale temperatur på EQS-værktøjet er 120ºC. EQS-værktøjet må i rotation ikke være i kontakt med emnet uden en fremføring af værktøjet eller emne. Det er til en hver tid kundens ansvar at sikre, at emnet ikke overophedes. Ved overophedning kan der brænde slagger fast på værktøjet. Hvis dette sker, skal værktøjet renses (kan f.eks. rengøres med Scotch-brite) I sjældne tilfælde vil der være risiko for, at EQS-værktøjet kan antænde MDF-pladen. Indstillingsvejledning: • Inden glitning påbegyndes, er det vigtigt, at man først kontrollerer afstanden til det emne, der skal glittes. Derefter startes maskinen, og glitning igangsættes. Vær sikker på at begynde glitningen minimum 0,1 mm fra emnet. Udmåling gøres bedst med søgebladssæt (varenummer 957062). • Afstanden indstilles i første omgang efter den opmålte afstand. Derefter indstilles der i intervaller på 1 - 2/10 mm (0,1 - 0,2 mm) ad gangen, til der er synlig effekt på emnet. • Når der er kontakt mellem emne og glitter, bør justeringen være på 2 - 5/100 mm (0,02 - 0,05 mm) ad gangen. • Når glitteren har opnået normal driftstemperatur på 100-120°C, kan en ekstra finjustering komme på tale. • EQS-værktøjets fremføringshastighed vil typisk være 4-12 m/min. Optimal fremføringshastighed kan først findes, når driftstemperaturen er opnået, og afhænger af pladekvalitet og ønsket resultat. • Periferihastigheden på EQS-værktøjet bør være V = 10-15 m/sek. • Omdrejning på EQS-værktøjet udregnes således: Eksempel: V = 15 m/sek. diameter = Ø84 mm. = 3410 RPM • Periferihastigheden på 15 m/sek. vælges indtil driftstemperaturen er opnået, hvorefter omdrejninger kan reduceres, så den maksimale temperatur ikke overskrides. • Varmen bliver skabt ved friktion mellem EQS-værktøjet og emnet, og varierer efter følgende 3 parametre: 1. Hvilken omdrejning har EQS-værktøjet. (periferihastighed) 2. Hvor hårdt trykkes der på emnet. 3. Hvor lang tid er EQS-værktøjet er i indgreb. Det er derfor vigtigt hele tiden at være opmærksom på driftstemperaturen, der ikke på noget tidspunkt må overstige 120ºC. Brugervejledningen er, efter vores bedste viden og overbevisning, korrekte på udstedelsesdatoen. Informationerne tjener kun som vejledning til sikker håndtering og brug, og skal ikke betragtes som en garanti eller kvalitetsangivelse. 10-02-2016, B 40-08-04-30, v1
Del
Print
Download PDF fil
Arkiv